Folk fra el Bajo

Info om bogen

 

Forfatter:
Antonio Dal Masetto
Forlag:
Mikroforlaget Apuleius' Æsel
Udgivelsesår:
2017
Oversat af:
Viveca Tallgren
Noveller. En mand sidder på en bar i el Bajo i Buenos Aires, hvor han observerer mennesker og lytter til samtalerne omkring ham

Kort resume

Den argentinske forfatter Antonio Dal Masetto (1938-2015) tilbragte ofte hele nætter på barerne i el Bajo, et område i centrum af Buenos Aires, hvor han hentede inspiration til historierne i denne bog. Beskrivelserne af Buenos Aires’ natlige bargæster er præget af en humoristisk og underfundig vinkling af virkeligheden. Historierne beskriver alt fra ægteskabelige kriser, skænderier mellem nogle af bargæsterne til sære eksistensers beretninger. Meget morsom læsning.

Fakta om forfatteren

Antonio Dal Masetto (1938-2015) stammede fra Italien og emigrerede med sin familie til Salto i Argentina i 1948. Som 18-årig flyttede Dal Masetto alene til Buenos Aires. Han debuterede i 1964 med novellesamlingen Lacre, men fik sit egentlige gennembrud som forfatter med romanen Siete de Oro i 1969. Dal Masetto fik stor anerkendelse i Argentina for sit forfatterskab, som omfatter både romaner og novellesamlinger. Han var i en årrække medarbejder på dagbladet Página 12, hvor han blev kendt for sine bagsidetekster, som er samlet i bogform i Crónicas argentinas. Et gennemgående tema i hans værker er immigrationen. To af hans værker er blevet filmatiseret i Argentina og han modtog flere litterære priser.

Andre bøger af samme forfatter

Lån bogen

 

FØLSOMHED 

 

 

Til Norberto Soares 

 

Manden kan umuligt undgå at høre dem. De sidder bag ved ham ved det nærmeste bord. Fyrens stemme er alvorlig og til tider bønfaldende. Han taler uden ophør, og det lyder som en bøn. Hvad hende angår, begrænser hun sig til at sige ja, nej, jeg ved ikke, måske. Larmen fra en skraldevogn overdøver dem i nogle sekunder. Så hører man klart kvindens stemme: 

   - Du ved godt, at jeg er et meget følsomt menneske. 

   Fyren nikker og siger, at det ved han udmærket godt. 

   - I så fald – insisterer hun – ved jeg ikke, hvad alle de der problemer skal gøre godt for, jeg får det dårligt af dem. 

   Han forsikrer, at det ikke var hans hensigt at skade hende, at han kun ville afklare et par ting, for at de bedre kan forstå hinanden. Hun siger:        

   - Du prøver at såre mig, og du gør det kun fordi du ved, at jeg er en meget følsom person. 

   Han prøver at overbevise hende med argumenter om, at det ikke er sådan, han kalder hende sin elskede, han vil kun, at de skal analysere tingene sammen, uden bebrejdelser, uden nervøsitet, i al venskabelighed. Roligt og uendelig forsigtigt siger han, at han ikke brød sig om den måde, hun behandlede ham over for hans mor og hans søster, han forstår godt, at situationen kan have være lidt plagsom for hende, men faktisk havde hun krænket ham unødigt, der var ikke nogen grund til at ydmyge ham, som hun gjorde, det var en smule uretfærdigt, hun kunne have ventet, indtil de var alene og så opklare det hele. 

   - Hvorfor taler du om alt det lige nu? 

   Jamen, han synes at det er nødvendigt at snakke om det. Kvinden bliver en smule irriteret: 

   - Du gør det for at genere mig, du gør det for at angribe mig, du gør det, fordi du ved, at jeg er meget følsom. 

   Det er ikke derfor (min elskede), han husker det kun, fordi han var virkelig ked af hendes holdning, fordi han ønsker det bedste for dem begge to. Hun afbryder ham: 

   - Det er jo allerede overstået, det er jo fortid, jeg forstår ikke, hvorfor du har så stort et behov for at tage gamle ting op. 

   Det er ikke gamle ting, siger han, det skete kort før i går. 

   - For mig er det en gammel ting. 

   Jamen, det er i orden, måske har hun ret, men alligevel synes han, at det er nødvendigt at tale om det, man skal ikke skjule noget, det er dét som forgifter forhold, det er for eksempel meningsløst, det er ikke det rette ord, det er absurd, at hun ved enhver lille uoverensstemmelse begynder at slå hans ting i stykker og altid de ting, han holder mest af. 

   - Hvad hentyder du til? 

   For nu at være konkret, forleden dag ødelagde hun på grund af en eller anden lille bagatel, den bog, som han lige havde købt, og der blev ikke en side tilbage, hun rev dem i småstykker og smed dem ud af vinduet, det er den slags holdninger, han ikke forstår, og som forekommer ham helt meningsløse og skadelige for forholdet. 

   - Nu prøver du at ydmyge mig igen, du kan godt lide at minde mig om mine svage øjeblikke, du nyder at genkalde dig dem, og du gør det kun, fordi du godt ved, at jeg er et meget følsomt menneske, bare en fejl, en enkelt lille fejl, og du fordømmer mig for evigt. 

   Det drejer sig ikke bare om den ene gang, fortsætter han, rolig, forsonende, for to uger siden ødelagde hun et af hans kasettebånd, for mindre end en måned siden satte hun ild til en af hans skjorter, og før det havde hun ødelagt det krystalglas, som var en gave fra en ven, og han gider ikke tælle det hele sammen, der har været mange lignende situationer. 

   - Du er pervers, du er et ondt menneske, du ønsker at se mig ligge nede i skraldet, du gør det kun for få mig til at lide, fordi du ved, at jeg er ekstremt følsom. 

   Han beder hende om ikke at tage det på den måde, det er ikke hans hensigt at lave hende om, men han er nødt til at tale videre for deres eget bedste, for at bevare forholdet, og så er der hendes forhold til Gabriel. 

   - Hvad er der med Gabriel? 

    Han mener, at hendes måde at tackle det på er god, han ved godt, at de har været meget gode venner i årevis, men de kunne godt undgå visse tilkendegivelser, visse intime situationer, der får ham til at føle sig dum, han har indtrykket af at deres bekendte gør nar af ham, hver gang han vender ryggen til dem.  

   - Hvad er det du prøver at insinuere? 

   Ikke noget, han vil ikke insinuere noget, han mener bare, at de godt kunne have lidt kontrol over deres følelsesmæssige udtryk foran andre, til syvende og sidst er han jo hendes mand. 

   Hun er lige ved at bryde ud i gråd, det er tydeligt at hun har mistet kontrollen: 

   - Det er bare for meget, du er en usling, et monstrum. 

   På dette tidspunkt vender manden, der lytter, sig om. Han ser hende rejse sig op, tage flasken med mineralvand og hælder den ned over fyrens hoved. Nu minder hendes stemme ham om lyden af en knivspids, der skraber mod et glas: 

   - Jeg er et meget følsomt menneske, meget følsom. 

   Fyren rejser sig op med vanskelighed, han ser tjeneren komme og standser ham med en håndbevægelse: 

   - Jeg vil bede Dem om ikke at sige noget til hende, sig ikke noget, for hun er meget følsom. 

   Han betaler, tager kvinden ved armen, og de går ud.  

Lån bogen